Sider

fredag den 15. marts 2013

Attention, please!

Der er denne pige, som hedder Line. Hun er hårdt ramt af cancer og lægerne i Danmark, kan ikke gøre mere for hende herhjemme. Hun mangler økonomiske ressourcer til sin alternative behandling i Tyskland, som ikke er tilskudsberettiget. Så hun har brug for at så mange som overhovedet mulig deler hendes sag. Gå ind på http://www.line-strini.dk/ og læs hendes historie. Hun har brug for hjælp, og nægter at kaste håndklædet i ringen.

AJ.♥

tirsdag den 29. januar 2013

Instagram

Instagram

søndag den 23. december 2012

Times of the bottom of the hearts

Jeg fik den bedste julegave en måneds tid før jul.
Kunne ikke bede om nogen mere vidunderlig og fantastisk,
som dig, din personlighed og det helt uimodståelige ydre.
Alt i én, alt hvad jeg så for mig var dig.
Det blev dig, det blev kærligheden, det blev os to.
Og lige siden har kærligheden båndet os stærkere end noget andet.
Jeg har fundet svaret på det eksentielle ved at elske en anden person.
Et svar, der gør mig lykkelig idet svaret blev foranderligt til det bedste af det allerbedste.
På perfekt vis har du formået at vende en person,
en person jeg hader at være, men blev for at kunne håndtere alt i verden


uden at føle smerte, græde og en ødelæggende tomhed.
 
Da du tog mig ind under dine vinger på ny,
blev den visne og grå blomst jeg var endt med dagene til at være og blive,
til en spirrende, voksende, farverig og strålende blomst med masser af liv.
Jeg føler glæden nu, hvordan den på sine skønne faconer fylder mit liv ud.
Jeg har dig med i alt hvad der end hænder sig på min vej - min vej som nu er vores vej.
Det føles godt, og det føles rigtigt.


Tænk sig, at jeg lod mig selv ende i det hul for et andet stupid menneske,
som jeg hverken ingen gang kender dagen i dag og vil kendes ved.
Jeg kan ikke have det fakta, at det kom så vidt,
men jeg fortryder ikke vores valg - eller dit valg.
Jeg føler kun had og ligegyldighed nu, for jeg var ikke andet end en ting for dig.
Det er bedst og det rigtige uden os to nu,
og jeg er sikker på mere og mere med tiden at det skulle være stoppet for længst.

 

Jeg sidder her i min seng nu hos min far.
Jeg har oprettet en ny facebook profil,
som jeg vil gøre brug af til de der fortjener mit indre at se.
Den bliver taget i brug til de allernærmeste og allerkæreste i mit liv.
Jeg er træt af at være smart i en fart og fucked up hipt på alt i verden.
Så den vil blive brugt til min hverdag, det private og alt det personlige i mit liv.
Jeg vil ikke vise den side længere overfor de folk i min hverdag,
hvor det hedder facade og en Annika,
der skal være hård og besidde et panser så stærkt,
at jeg fremmedgør mig overfor mig selv.
Det er slut nu, jeg vil ikke længere fortrænge nederlag,
sorg og al negativitet på den måde som jeg har gjort.
Jeg har puttet i kassen i adskillige år.
Men forleden fik jeg lyset at se. Et lys jeg troede var mørkt foraltid.
Den pige - den rigtige Annika som blev ødelagt - revet i tusinde stykker
i en alder af 4 år kom og sagde hej til mig.
Da det skete, troede jeg på et splitsekund at jeg var død og billetten var taget.
Men nej, min kæreste var i telefonen, jeg sad i stuen hos min far,
og jeg nød det som bare fanden.
Hun var der og jeg følte mig endelig hel med mig selv og min egen personlighed.
Hun tog afsted igen, men det var mit panser der beskyttede hende mod verden.
Jeg kan endelig se mig selv i spejlet og vide jeg er et menneske.
Det har jeg alle mine dage ikke altid følt mig, af den grund jeg byggede en personlighed op,
fordi jeg aldrig blev den samme igen. Men nu er hun vækket til live,
og nu er det tid til at have hende med mig i de ting jeg gør nu.
Langt om længe. Det føles så vildt, og så overvældende.
Men jeg har aldrig haft det bedre, når tiderne er hvor hun er kommet op til overfladen.
Hvem kan jeg takke for det? Min kæreste. Hende Martina Møllnitz.
Hende jeg stoler hundrede procent på.
Så meget at jeg stolede nok på mig selv til at tage al min ammunition af.
Mit livs bedste beslutning - at være mig selv på fuldeste vis.
Jeg vil aldrig undvære den jeg er blevet til nu og det som Martina gør.
Hun har gjort alt - og langt mere til. Jeg elsker hende. Det gør jeg virkelig - overalt.
Vær dig selv og du vil succedere - tak for de smukke vise ord Anja.
Min inspiration og hende jeg kan spejle alt i mit indre hos.
Uden hende som styrke og hendes ord at holde fast i
var jeg ingensinde nået hertil, hvor jeg er i dag.
Det værste nederlag er at give op!
Husk det alle sammen.


Annika Skov.

torsdag den 13. december 2012

What did you do?

Okay... Rimelig fantastisk blev dagen igår faktisk. Fuck jeg nød at være afsted sammen med drengene og de andre på efterskolen igår. Det var lige hvad jeg trængte til. Og hvad så der? Jo man kommer da til at tilbringe en aften hos min smukke pige bagefter. Åh hvor jeg elsker det så meget, ja alt ved hende. Og det må nu egentlig godt bare blive i morgen, så ser jeg hende igen. Fik jeg egentlig nævnt jeg var noget så travl til at rende afsted til toget i dag med hende, da jeg skulle i skole? Ikke særlig smart at udsætte alarmen på wonderphone, og så sove en time ekstra. Men afsted jeg kom, og til de lorte terminsprøver, men ingen problem i det da. Geden var nem at barbere, selvom jeg sad og blundede op til flere gange. Nu står den på håndbold i kassen. Så slutningen af Srbijas kamp mod Frankrig. Kunne de ikke have været i den anden pulje, så Srbija, Norge, Crne Gora og Danmark kunne være i semi? Næh nej, men nu håber jeg bare på at Crne Gora tager det guld !
I... Srecan za tebi i meni. (-: <3


Annika Skov.♥

mandag den 10. december 2012

Those days...

Hej terminsprøver på torsdag og fredag...
Gider I godt at skride langt ud af mit liv. I fucker det hele op nu hvor min kontaktperson fra tiden på OIES har inviteret mig og alle de andre årgange op på OIES på onsdag til indendørs fodbold. Seriøst det stinker så langt væk, at det er tredje gang på et år jeg ikke er sammen med OIES'erne.
Først OIES Camp, så julefrokosten og nu indendørs fodboldturnering... Savner det fucking meget, og nu bliver det for meget. Så terminsprøver, tak - rigtig mange tak for at tage en så vigtig ting fra mig og mit liv væk fra mig. Gider det seriøst ikke! -.-
Dødskys fra den hakkende og trampende Annika. 


Annika Skov.

torsdag den 29. november 2012

Hang on.

Hende der samlede mig op efter du havde smidt mig i lort, gik stille hen og blev hende jeg skulle være sammen med. Jeg havde aldrig forestillet mig at du skulle gå hen og blive min kæreste på det tidspunkt. Men du fik mig til at åbne op for mig selv igen og lukke dig helt ind til mine dybeste tanker. At jeg kunne stole på dig fuldt ud igen, gjorde mig sikker på at når jeg kunne det, så var det fordi dét at jeg elsker dig, fik lov til at blive vist langsomt men mere og mere med tiden.

Jeg er glad for, at jeg er færdig med dig og dine løgne, som bragte mig ud på kanten af kanten - så langt ude at jeg ikke kunne se på mig selv mere uden at føle mig som en idiot. Jeg vil aldrig nogensinde lade dig komme derind igen, og jeg har kun had og ligegyldighed til overs for dig nu. 5 års løgne og udnyttelse..... Hvordan fanden ku' du gøre det?

Er du gal mand, hvor må hende min dejlige kæreste have haft noget af en opgave for at få mig op at stå igen. Jeg er fandme glad for jeg har hende, og hun har altid været der. Vi har haft op- og nedture - true shit, men altid blevet forenet igen. Jeg kan langt om længe sige: "Jeg er glad." - og mene det helt inde fra hjertet. Martina, du er min lysende stjerne på den mørkeste nattehimmel.

AJ.

torsdag den 4. oktober 2012

Student council.

Jeg har aldrig været begejstret for de elevråd på skoler og sådan, men nu valgte jeg så ved skolestart at være 2. suppleant til tjansen. Så var der indkaldt til elevrådsmøde i dag, jeg var den eneste suppleant der var med, selvom Mike vores repræsentant i klassen også var der.... Der gik det faktisk op for mig hvor fedt det er at snakke om de ting, som rører på sig på skolen osv. Man sidder jo og hygger og alt muligt?! Tænk sig, at alle de år i min folkeskole jeg kunne have siddet i elevrådet? Amen jeg gider det jo ikke vel. -.- Næste år, der vil jeg sgu være repræsentant for klassen i elevrådet. Basta bum! 

Annika Skov.